15. jul. 1834

Paris den 15de July 1834.

Du tillod kjære Her Kammerraad – Det var en ren gal Begyndelse, som jeg imidlertiid lader staae for isteden derfor at sætte: Kjære Svigerfader! førend min Afreise fra Kjøbenhavn var du saa god at love, at være mig behjælpelig med mine Pengesager, og allerede nu maae jeg, omendskjøndt ugjerne, bebyrde dig dermed, da min Reise hertil, som en Følge af den kostbare Tuur gjennem Holland har medtaget Alt for mange Penge for mig. Omend du vel veed, at jeg begyndte denne Reise med mine egne Penge, bliver jeg dog ogsaa nødt til her, her at bruge af mine egne, da jeg her maae forsyne mig med Adskilligt, og iblandt andet ogsaa have et heelt Maler-Apparat for den tilkommende Reise. Vilde jeg nu af mine Stipendiums-Penge betale dette, er jeg bange for at komme til at mangle førend jeg kommer til mit Bestemmelses Sted, og det vil da ogsaa der være vanskeliigere at gjøre Udveie. Det er derfor jeg maae beede dig om, at omsætte en af mine Obligationer paa 100 Rdl og derfor om muligt at tilstille mig en Vexel eller Noget lignende. Maaske Reitzel kan besørge dette, han har Forbindelser her. Jeg ønskede det gjerne saaledes, at min Afreise i Slutningen af August ikke blev forhalet, da ellers Tiiden til at reise i Schweitz forløber, hvilket jeg nødig villde have, da jeg maaske ellers ikke faar Leilighed til at besøge dette Land. Min Addresse her, er som jeg ogsaa har skreven til Rose, Marché Neuf au trois Balance No 50 eller ogsaa til Kammerherre Kosse, hvad du maatte finde sikrest. Hvad Øvrigt jeg kunne have at fortælle dig vil du kunne erfare af min kjære Rose, vis hun nu er i Byen og vis ikke, haaber jeg hun lade dig viide, at jeg for saa vit har det ret godt; dog ikke som hjemme hos dig og den gode Svigermutter. Omendskjøndt nu omgiven af All denne Vrimmel, tænker jeg dog meget paa det kjære Ophold ved Stranden; jeg kan ikke noksom takke dig for din Godhed mod mig, jeg troer, at man saaledes blandt Fremmede, først lærer rigtigt at skjønne, hvad det vil siige, at være forbunden med Mennesker, som du, kjære Svigerfader og den heele kjære Familie, og det er derfor at jeg med Glæde kan underskrive mig din altiid hengivne
Martinus Rørbye.

Maaske du var saa god at hilse Moder; hun og Alle i Amaliegade og ved Stranden ere dog raske?