16. jul. 1841

16de Fredag.
Om Morgenen kjørte vi fra Barensdorff i et desværre ligesaa slet Veier som igaar, og paa en ikke bedre Vei, Noget der saare meget bidrog til at gjøre denne allerede kjedsomelige Vei end værre. Vi kom om Middagen til Basum, hvor vi som sædvanligt paa denne Tid af Dagen opholdt os et Par Tiimers Tiid. Andre Reisende kunne da ikke lade dem nøie uden at indtage et ordentligt Middasmaaltiid, vi derimod ere tilfredse med ringere Kost og Smør og Brød er i denne Tiid vor Passion, og med faae Fordringer gaar det ogsaa bedre med Pungen, som de tyske Værte ellers særdeeles godt viide at tømme. Vi kom ud paa Eftermiddagen til Bremen, jeg glemte naturligviis ikke paa Grændsen at lade mit hanoveranske Toldbeviis vissere, da jeg jo ellers resiquerer at tabe mine 16 Groschen i Harbourg, ja maaske hvad værre er, at blive vissiteret imorgen naar vi fra det Bremiske Gebet igjen komer i det Hanoveranske. Ved vor Ankomst til Bremen toge vi ind i Hotellet zum weisen Traube in der Neustadt, der meget var bleven os recomanderet, som godt og billigt. Paa min første Reise havde jeg været in Lindenhoff, men der bleven ganske artigt optrukken. Strax efter vor Ankomst til Bremen blev jeg enig med en anden Kusk om at kjøre os til Harbourg, vel igjen for en temelig høi Priis, dog jeg foretrækker altiid dog dette for at blive nødt til at ligge over. Nu da vor Reise viidere var bestemt til imorgen tidligt, gik jeg med Rolighed omkring at see Byen og opfriske mine [overstreget: Ideer] Erindringer fra tidligere Tiider. Idag fik jeg ogsaa den bekjente Viinkjælder under Raadhuuset at see, hvilket ikke første gang var lykkedes mig. Den er større end den paa Slottet i Heidelberg, omenskjønt ikke saa høi, og hvad Fadene angaar da ere de her ulige talrigere og originalt forsirede med Billedhugger Arbeide der er malet og forgylt, men hvad Størrelsen angaar, da bære Fadene i Heidelberg Fortrinet for Alle. Bremen har idet heele tiltalt mig ligesaa meget nu som da jeg tidligere saae den; Raadhuuset er ikke saa smukt i Stiilen som min Erindring sagde mig; maaske er det nu fordi jeg saa nyligt har seet det lille nydelige i Münster. •84•

Man er nu i Bremen ifærd med at bygge en nye Steenbroe over Wesser, hvorved da den gamle maaske vil falde bort; mig er det som det nu er hyggeligere og gaar det mere ind i Byens Caracteer end den nye og sirlige Broe, der her synes som en ubuden Gjæst pyntet og stram blant gode ærlige Folk i deres huuslige Roe. Bremens Skydspatron Roland staar fremdeeles i sin Stiivhed paa Torvet foran Raadhuuset, det er det mest curieuse Monument jeg noget Sted har seet opstillet til Siir. Det var i Aften bleven et herligt Veir og min Gang omkring i Byen har gjort mig megen Glæde. 4 a 5 Gange hæn[d]tes det mig her at Folk med hvem jeg talte spurgte mig om jeg maaske var en Udvandrer til Amerika; jeg morede mig først derover, dog dette falt bort, da jeg af en Kjøbmand erfarede at Tallet af disse endnu aarlig i Bremen beløber sig til 8000 og at der har været Aar hvori |der| herfra er bleven udskibet imellem 12 a 1400[0.] Strax naar man kjører ind i Neustadt bliver man ogsaa opmærksom paa Skilte der angiver Agenter for Udvandrere til America og Herberger for Udvandrere; da jeg spurgte hvori da disse udmærkede sig fra andre, sagde man at der gaves dem der kunne rumme fleere hundrede, men som da rigtignok maatte tage tiltakke med at sove paa Straae udbredt paa Gulvet i store Sale.