27. dec. 1835

Kulden begynder næsten at forskrække mig her. Der var falden alen høi Snee i Nat og Vandet var frossen i Vandfadet inde i Værelset, hvor vi saav, vi have i det minste 10 Grader, og Alt seer ganske ud som hjemme. For at holde Varmen maatte jeg gaae ud og løbe i det stærkeste Sneeveier omkring i Constantinopel. I Stuen lader det sig dog ved det lille Varmebækken ikke bestille noget. Vi havde om Aftenen et Besøg af vor meget talende Dragoman Sig Romani. Siiden da han var gaaet endte jeg mit Brev til Rose.