Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
26. dec. 1835
Det deiligeste Solskin man kunne tænke sig viiste mig idag Constantinopel i et muntert Lys. Jeg spadserede gjennem Batzaren og op paa Høiderne i Byen idet vi søgte en Moske; men istæden for at finde denne bleve vi bestandig ved at gaae viidere for dog ogsaa engang at komme til de 7 Taarne som vi efter et Par Tiimer ogsaa naaede. Derfra gik vi uden for Muren rundt om Byen idet vi altiid havde Kirkegaardene paa venstre Siide og disse med sine herlige Sypresser i Forening med den malerisk bevoxede Mur paa høire Haand afgav paa flere Steder maleriske Punkter. Men det var meget koldt og Isen laae allevegne paa Vandet. Man kunne ikke tegne; men det var en herlig Tuur. Om Aftenen skrev jeg paa mit Brev til Rose imedens man hjemme paa lille Emmas Geburtsdag vel danser.
Rørbyes søster, Emma Eulalia, fyldte denne dag 25 år.