4. jul. 1841

4de Søndag.
Om Morgenen Kl 7 kjørte vi viidere, da det idag var Søndag saae vi overalt Folkene i Landsbyerne i deres fulde Pragt. Da Kirketiiden var forbi var imidlertiid Alt hvad der havde Arme og kunne gaae idag beskjæftiget med Høehøsten, da Veiret var godt. Denne Travelhed paa Markerne vidnede [dvs. mindede] saare meget om Hjemmet, hvor man ogsaa maae benytte et hvert Øjeblik, naar Solen om Efteraaret og Sommeren smiiler. Landet er i disse Egne frugtbart og veldyrket, men det maleriske taber sig alt mere og mere. Vi kom om Middagen til Dinglingen en lille Landsbye, hvor vi udhvilede; mod Aften kom vi til Kehl og toge ind i det saare reenlige Hotel zum Rehfus. Kehl er ikke stort andet end en Landsbye, Alle Huuse ere her ganske nye, da heele Byen flere gange under Krigen har været jævnet med Jorden af Franskmændene, der her havde anlagt en Fæstning til Beskytelse for Rihn Broen; Alle Indvaanerne af Kehl vare i den Tiid landflygtige.