20. maj. 1837

Første gang i mit Liv har jeg idag gjort et Barselsvisit; her ere ingen danske Damer, og Visitter ere dog nødvendige i en Barselsstue, da maae alt saa gaae over paa Mandfolkene. Krohn’s Glæde over sin lille Søn er saa stor, at jeg tror han baade glemmer de antique Mynter og Antiquarer og all hans Hang til at samle Skramlerie. Jeg [er] nu igjen begynt paa mit Malerie, men Veiret er slet og mørkt, og jeg endnu langtifra rask, dog engang maae det endes, her ville et forlænget Ophold nu blive mig kjedeligt. Vore Sangøvelser ere nu ophørte, derved ere nogle behagelige Tiimer om Ugen forbi, det var Vinteren igjennem en regelmæssig Fornøielse.