21. maj. 1837

Snart forgaar næsten ogsaa Lysten mig til at skrive disse daglige Linnier her; thi den ene Dag udmærker sig blot derved fra den foregaaende at den ved det om muligt endnu slettere Veir er saa meget desto kjedeligere. Man begynder at arbeide, og kan ikke see, man kan ikke gaae ud for Regnen og Bøgerne i Bibliotheket ere næsten alle læste. Middagen og Aften Tiimerne ere næsten med de morsomste. Comisk har det i denne Tiid været, Blunck har saa smaat cabaleret imod Osteriet Claudia og trukken Tyskerne der fra til et andet paa Piazza del Pietra. Længe tror jeg imidlertiid ikke han vil kunne glæde sig thi dette er dyrere, og derpaa sees meget, dog mig morer det at lægge mærke til alle disse Smaaligheder, der viise hvor lidet alvorligt der dog egentlig besiæler ham, at han i saadant søger Ære.