20. jun. 1841

20de Søndag.
Vor Afreise her fra Milano blev længe forhalet da Veturinen St: Gallen havde haft det Uheld at en af de Heste han havde kjøbt i Rom til Reisen i Natt døde her; Manden var bleven skameligt bedraget, og fik nu først Øjnenen op, omenskjønt jeg alt den første Dag sagde ham det. Før vor Afreise maatte jeg gaae paa Apotheket for at hente mine Opiums Draaber, da jeg i de senere Dage har maattet gjøre stærkt Brug deraf; Jeg blev høilig forbauset ved her at træffe en Apotheker der ikke engang af Navn kjente Napfta vitriolis, dog det kom endelig ud at det systematiske Navn derpaa her er anderledes. Henimod Middag afreiste vi med vort gamle Reiseselskab fra Mailand i det yndigste Veir. Vi holt endnu nogle Øjeblikke ved Simplon Buen hvor den gamle vrøvlende Mad: Tanner mest beundrede det Sletteste derpaa, nemlig Basreliefferne. Tidligt paa Eftermiddagen kom vi til det kjedelige Værtshuus Casino buon Giesu, der ligger •61• ved den øde Landevei hvor aldeles Intet er at see i Nærheden. Her maatte vi opholde os det øvrige af Dagen da Veturinen St: Gallen skulle indhente os her med sin anden Vogn, hvori han bragte to engelske Herrer og en ung brystsvag Herre fra Genf. Vort Aftens Maaltid var det sletteste vi havde haft i Lombardiet, hvor dog ellers Alt er saa taaleligt godt.