21. jun. 1841

21de Mandag.
Om Morgenen gik det viidere og Veien begyndte nu igjen at blive interesantere idet man nærmer sig Bjergene. Vi kom om Formiddagen til Sesto Calende den siste østeriske Bye; der gik vi over Færgen, og vi var nu igjen, jeg tror for 4de eller 5te Gang ved en sardiniansk Dogane, hvor det gik ligesaa let med Vissiteringen som ved de tidligere; En Natsæk blev lukket og Drikkepenge betalt, og nu var Alt afgjort. Vi kom om Middagen til Arona efter alt i nogle Tiimer at have haft en meget smuk Vei. Arona er en ganske yndigt beliggende Bye, et Sommer Ophold her, som riig Mand ville vist være saare behageligt; den yndige Søe frembyder alleslags Forlystelser. Noget fra Arona vare vi paa det nærmeste blevne kastede hovedkuls ned af Veien med Heste og Vogn af den udygtige Kusk; jeg skal være saare glad, naar jeg er sluppen helskinnet ud af dette Menneskes Hænder, hans Udygtighed bliver des farligere da hans Heste ere høist maadelige og stædige i Bakkerne. Mad: Rotie laae paa Veien til Baveno sine store geografiske Kundskaber for Dagen ved at spørge mig om St: Domingo laae i lago maggiore, og seenere ved at spørge om la germania ikke var Hovedstaden i Schviz. Det er ikke de første Beviiser paa Uvidenhed at denne smukke Kone har afgivet paa Veien, alle Øieblikke viiser hun Ukjentskab med Saadant som hos os er et lille Barn bekjent; Manden har det ikke stort bedre, de bringes begge frem paa Veien uden at have den ringeste Idee om hvor de kommer hen. Vi kunne om Aftenen ikke mere naae til det gode Hotell i Domo Dossola og maatte derfor tage ind i Vogogna i et simplere, dog her begynder Værtshuusene alt at blive meget bedre, og vi vare derfor ogsaa ret vel i dette lille Huus; heele Veien hertil og Beliggenheden af Byen i den snævre Dal er høist fortryllende, allevegne saae vi flittige Arbeidere paa Markerne, og sildigere hjemdragende Folk og Queg der med deres Klokker |og Brægen| gjorde Togene muntre.