Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
2. aug. 1836
Intet synderligt andet bestilt end skreven paa et Brev til Justitsraad Holm. Om Eftermid: gjorde jeg en Tuur med Landsmændene ud til en Vignie uden for Porta Pia hvor vi tilbragte et Par Tiimer ret behageligt; men saa snart Solen er nede mærker man tydeligt den slette Luft og man maae skynde sig hjem. Det vilde ellers være deilige Sommer Boliger, Udsigt til de skjønne Bjerge og Campagnen har man næsten overalt. Vi gik derfra til Falcone hvor vi traf Krohn’s, det lille danske Selskab var da ganske samlet.
Brevet til Christian Frederik Holm er nr. 80 på Rørbyes liste over afsendte breve 1834-37, men er ikke bevaret.
F.C. Krohn og Sophie Susanne Dorothea Krohn, f. Købke.