Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
28. jul. 1841
28de Onsdag.
Om Morgenen vare Passagiererne tidligt paa Beenene for at gjøre deres Toilete paa beste Maade og saaledes med all Elegants at kunne stige i Land paa Toldboden i Kjøbenhavn. Dog kun lidet gavnede denne Omhyggelighed os, da Veiret var saare slet. Damerne kunne slet ikke forlade Kahytten før lige i det Øjeblik da vi kastede Anker. At nyde det smukke Skue af Byen fra Søesiden var derfor hellerikke idag Talen om; alt ved Dragøe pleier man ellers at kunne see den heelt tydeligt; idag kom den først nogenlunde ud af Taagen og Regnen da vi kom forbie 3 Kroners Batterie og styrede liigefrem. Heldigviis ophørte dog Regnen imedens vi steege i Land. Min gode Svigerfader, Mine og Laura kom, saavel til Rose’s som min store Glæde ud til os paa Skibet. Modtagelsen var som jeg havde ventet det af disse kjære Mennesker høist venlig; Athalia var især Gjenstanden for Damernes Nysgjerrighed og Kjærlighed. Da vi steege i Land paa Toldboden var den heele øvrige Familie der forsamlede; saaledes modtoges vi altsaa af vore kjærlige Mødre og Søskende, ja saagar Berent og Emilie fant vi der, til vor ikke ringe Forundring og Glæde. I det kjære gamle Hjem i Amalie Gaden kom først Tungerne •96• rigtigt i Gang med at udtrykke den gjensidige Glæde, og den var her vistnok fra alle Siider uskrømtet. Da Rose og jeg saaledes havde tilbragt et Par Tiimers Tiid hos min kjære Moder toge vi ud til |den| Schiöttske Families Somerresidents, hvor vi tilbragte det øvrige af Dagen, roligt som om vi aldrig havde været ude af det fædrene Huus. Om Aftenen kjørte vi ledsaget af Mine og Athalias nye Pige Marte ind til Byen, hvor vort Ophold indtil vi selv kunne faae Værelser skal være i de os velbekjente Sale ved gamel Strand. Hyggeligere ville det unægteligt have været, vis vi i denne Tiid kunne have været daglig samlede med nogle af Familien, nu ere Alle for langt adskilte, og hyggelige Besøg tillader vor lille Athalia os ikke, i et saa slet Veier, som det, det lader til Danmark i denne Sommer er hjemsøgt af; jeg fryser her, som var det i Maanederne October eller November; Saunet af Italiens klare Himel føler man her strax; Give den gode Gud, at dette Saun maae blive formildet ved et tilfreds Liv her iblant Venner og Familie; Gid at min Fremtid her maae blive lysere end min Engstelse siiger mig.
Christian Frederik Schiøtt.
Wilhelmine Schiøtt.
Laura Schiøtt.
Bernt Anker Collett.
Emilie Collett, f. Rørbye.
Marthe Johanne Hansen.