Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
9. mar. 1840
9de Mandag.
Først Kl 10 kom jeg idag op, saa ilde følte jeg mig, imidlertiid svant dette op ad Dagen. Kückler kom for at see mit Malerie og med ham passiarede jeg nogen Tiid hen. Desværre indseer jeg nu, at jeg vil blive nødsaget til at male Luft og Baggrund paa mit Maleri om, da det immer mørkner stærkere efter og fordærver det heele Stykke. Jeg er sandsynligviis bleven narred med Kobolten, som jeg har brugt deril. Jeg gik derfor til Coloraroen og beklagede mig derover; dog da jeg ikke agter atter at udsætte mig for slette Matterialiers Indvirkning paa Arbeidet foretrak jeg at bide i det sure Eble, og kjøbte derfor Ultramarin. For Erdelins besørgede Rose og jeg endnu idag nogle Comisioner, hvorpaa vi vandrede hjem. Roed kom om Eftermiddagen og bragte Brev fra Professor Møller, der imidlertiid ikke indeholt nogen Nyhed. Om Aftenen tegnedes ikke i Accademiet, da Modellen udeblev.
Albert Küchler.
Torvet i Amalfi.
Heinrich Eddelien og Olivia Francisca Eddelien, f. Hjorth.
Jørgen Roed.
Jens Peter Møller.