4. jan. 1836

At tilbringe en Dag til som den igaar var alt for drøit, jeg tog derfor over til Constantinopel om end i et saadant Sneeveir at man neppe kunne see ti Skridt fra sig. Blæsten havde imidlertid lagt sig lidt; den var i Nat saa stærk at jeg laae i den største Frygt for at Huuset skulle styrte om, saaledes skjælvede det for hvert Stød. Dagen gik nu ret godt hen med at spadsere om i Byen; men alt Liv er dog ligesom dødt hen i disse Frostdage og tildeels ogsaa som en Følge af Ramasan ere de fleste Boutiquer lukkede. Jeg morede mig længe i Gaarden ved Moskeen Baiazet med at see paa den uhyre Mængde Duer blive forede af Tyrkerne.