3. jan. 1836

Det var den første Da[g] i mit Liv at jeg har været nødt til at lægge mig for at kunne udholde Kulden, der paa anden Maade ikke lod sig drive bort. Veiret var saa slet ude at der ikke var at tænke paa at spadsere sig varm. B og jeg krøbe derfor sammen under Tæpperne paa Sofaden og saaledes tilbragte vi heele Formiddagen til Kl 3. Om Eftermid: gik det lidt bedre, og da vi havde spiist Kl 5 morede jeg mig om Aftenen med at læse Rose’s gamle Breve der nu ere mig en dobbelt Skat, da jeg saa længe ingen nye have modtaget, hvorefter jeg længes uhyre.