Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
28. jun. 1830
Den 28de
Da Stuteriekomisionen, bestaaende af Lector Withe og Ritmester Flindt, var paa sin aarlige Tour i Dag i Thisted saa fik jeg Leilighed at see de thylanske Heste hvoraf en stor Deel vare forsamlede, for en Kjender ville dette have været af stor Interese. For mig var det blodt en forbigaaende Fornøielse uden synderlig Nytte. – Da Efterretningerne fra Westervig i Dag løde meget gode og tillige Tante fra Lægen i Aarhuus var bleven beroliget angaaende Wilhelm saa var hun om Aftenen meget omgjængelig og munter, da hun om Formiddagen havde viist sig [overstreget: i sit] yderst ængstelig og urolig, noget hun saagar lod gaae ud over Oncel da han ytrede: at man foruroligede W ved alt for stor Ængstelighed. Med at [overstreget: skr] tegne i hendes Stambog hvortil jeg blev opfordret er jeg i en Smule Forlegenhed da jeg for Øjeblikket ikke veed hvad der kune være passende og morsomst for hende.
Fakta
PDF28. jun. 1830
Dagbog A, side 28 verso
Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º
Wilhelm August Faye
Karen Christiane Faye, f. Stockfleth
Carl Ludvig Heinrich Flindt
Georg Christian With
Georg Nygaard: "Maleren Martinus Rørbyes Rejsedagbog 1830", København 1930, s. 48 (med udeladelse af 6 linjer)
Georg Christian With, veterinær.
Antagelig Carl Ludvig Heinrich Flindt.
Karen Christiane ”Kassa” Faye, f. Stockfleth, Rørbyes moster.
Wilhelm August Faye, Rørbyes fætter.
Gerhard Faye.
Angående fætteren Andreas Emil Stockfleth Fayes tilstand efter et uheld 23. juni.