Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
10. jun. 1836
Veiene har ikke været sikkre i denne siste Tiid, vi passerede i gaar og idag fleere Steder hvor for kort Tiid siden var begaaet Røverier, f. ex. ved Maria Scoperta i Skoven uden for Narni, og ved Broen i Skovveien nær Nepi. Vi kom saa tidlig fra Nepi at der ikke var Tiid til at tegne den gl Borg den var det vel værd. I Osteriet Pavone bleve vi lidt om Middagen og kom Kl 3 til Rom. Det første var at søge Landsmændene men de vare alle i Gensano til Blomsterfesten, jeg traf mine Breve i Caffe Greco, og styrtede over dem som en hungrig Sjæl. Sonne som ikke havde været med ude kom snart, og hjalp os at finde Værelser, siden kom ogsaa de Andre hjem, og nu var man næsten bleven dræbt med Spørgsmaal. Man mærker vel at naaer man i saa lang Tiid som jeg ingen Breve har haft, at Sagerne da staae heelt anderledes end jeg havde tænkt. Her traf jeg Krohn og hans Kone i Besiddelse af mine gl. Værelser, jeg vidste ikke engang at de vare reiste hjemmefra, og gifte.
Den såkaldte Infiorata eller blomsterfest i Genzano, som senere blev tema for en af Bournonvilles balletter.
Jørgen Sonne.
F.C. Krohn.
Sophie Susanne Dorothea Krohn, f. Købke.