Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
23. jun. 1836
Har man først faaet Reisegrillerne af Hovedet, da gaaer ogsaa Tiiden her ret behageligt, men vel ikke saa nyttigt som ved Studierne. Hos Krohn’s har jeg nu min stadige Gang, det er en net lille Kone, vi gjorde i Eftermiddag en Tuur til Pietro in Vincole, spiiste til Aften i Chiavica, og gik derfra til Saaby’s hvor vi tilbragte Tiiden med at høre deres Reiseeventyr; om hvorledes de havde bestegen Vesuv, Fruen fant at S. da havde lignet en Christus saa lidende havde han seet ud; desværre skal han have havt Tungen ude af Munden.
F.C. Krohn og Sophie Susanne Dorothea Krohn, f. Købke.
Osteria della Chiavica.
Peter Saabye og Augusta Saabye, f. Lauerwald.