Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

27. sep. 1835

Om Formiddagen begyndte jeg et Brev til Rose og da jeg var ifærd dermed, kom Doctor Schiultz og Halmann hertil fra Bari. B: gik ud med dem men jeg foretrak at blive ved mit Brev. Mod Middag gik jeg lidt ud, var inde i Portvagten talte med Indvaliderne, og afkjøbte den ene en Kucudsele til Flaske. Om Eftermid. gik jeg til St Domenico et Kapel 3 Miglier herfra, hvor der var en Fest. Om Aftenen var Schiultz og Halman henne hos os, og Tiiden løb da godt da især den første er en meget interesant Mand.

  1. Heinrich Wilhelm Schulz.

  2. Anton Hallmann.

  3. Gottlieb Bindesbøll.

  4. Cocuzza, dvs. græskar - altså en slags kalabas.

  5. Brevet er nr. 50 på Rørbyes liste over afsendte breve 1834-37, men er ikke bevaret.

Fakta

PDF
27. sep. 1835
Dagbog B, side 85 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º