14. aug. 1840

14de Fredag
Heele den Vei vi idag tilbagelagde var yderst øde og tildeels vild, næsten aldrig var et Træ at see, og kun et Par Gange kom vi til Kilder, jeg led ofte skrækkelig af Tørst, og heele Dagen havde jeg afvexlende Opkastelse og utaa[l]elige Smerter, jeg indsaae nu først at jeg ikke er stærk nok til at udholde disse Strabatser, og saa med Længsel min Befrielse imøde. Vi hvilede om Middagen i et yderst slet Locanda kaldet Fontana Basticlia hvor næsten Intet var at have. En lille Søvn jeg fik i Kirken, det eneste kjølige Sted her var at finde styrkede mig dog nogenlunde; thi spise kunne jeg ikke om ogsaa Noget havde været at faae, at drikke var det eneste jeg higede efter, og dette var mig just ikke det tjenligste, da jeg strax igjen maatte opkaste Alt. Vi havde om Formiddagen tilbagelagt 22 Miglier, jeg tænkte med Grue paa de 16 vi endnu havde tilbage til Girgenti. En Deel af Veien gjorde vi i Selskab med en af de her brugelige Lenticier eller Bærestole; men den hæslige Spectakel som Klokkerne paa de Muler der bære disse gjør, bringer en snart til hellere at blive noget tilbage for i det minste at kunne høre. Heeden var utaalelig og kun engang kom vi til en sparsom Kilde. Ved Ave Maria kom vi endelig til Girgenti, her maatte jeg af Mangel paa Plads i Værtshuuset skilles fra Frey og Landerer. Jeg seer vel at man her maae have Tolmodighed; thi alt er saare slet og yderst smudsigt, dog jeg var i Aften tilfreds med at have funden en temelig god Seng thi Rolighed var det hvortil jeg nu mest trængte.