13. aug. 1840

13de Torsdag.
Om Morgenen ved Dagegrye kom Ciceronen med Mulerne, og Tøiet blev paapaquet, dog varede det over en Time før vi kom afsted, da Frey og Landerer ventede paa Schwartsenbac og en anden Ven, der ledsagede os paa Veien. Det var en meget varm Morgen og en stærk Cirokko virvlede Støvet af Veiene saaledes i •95• Luften at det ofte neppe var muligt at see eller drage Veiret. Det meste af den Vei vi om Formiddagen tilbagelagde var meget smuk, og ægte sydlig ved den Mængde af Cactus og Aloe, som der voxe, tilmed er der nok af Olie, Mandel Brødfrugt og andre sydlige Væxter, som jeg andetsteds ikke saae i denne Mængde; vi passerede mange ret nette smaae Byer, dog jo længere man kommer ind af Landet til jo mere udyrket og vilt bliver Omgivelserne. Om Middagen opholt vi os nogle Timer i Villa Frate hvor vi sagde Schweitternes Venner Farvel, og tiltraate vi da vor videre Reise; men Rittet begynte nu at genere mig og min gamle Opkastelse indfant sig, imidlertid ankom jeg dog nogenlunde vel til Lercara hvor vi bleve Natten over i et maadeligt Albergo. Lercara er betydelige Svovelminer, der drives med temelig Kraf[t] for fremed Regning. Egnen er vild og øde.