Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
5. sep. 1837
Jeg har ikke truffen heldigt med mit Besøg her; thi det slette Veir vedblev at rase idag; her nede i Dalen regnede det dog blot men paa Bjergene kom en Mængde Snee, der nødte Folkene her til at lægge i Kakkelovnen for at beskytte sig mod den hæslige Kulde. Alt havde alt et ganske vinterligt Udseende. Jeg besaae om Eftermid: det herværende Saltværk, dog interesante som andre Metal Bjergværker er dette ikke, da det meste af Operationen ved Saltets Adskillelse fra Klippen skeer ved Hjælp af Vand, der indleedes, og siden naar det er tilstrækkeligt mættet igjen udtappes.