Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

12. jul. 1830

Den 12te
om Morgenen kjørte vi til Bagersvogns Gods men da vi fik en stærk Regn bleve vi nødte til at tage ind i Sigdal Præstegaard hos Præsten Schmidt en vakker gammel Normand, hvor vi besluttede; da vi havde 4½ Miil til Frederikshavn og blodt 1½ til Hjørring at følge med Leutenant Ulstrup til hans Søster der er gift med Doctor Sünckenberg. Ferdinandt red tilbage paa Ulstrup’s Hest og han kjørte for os til Hjørring hvor vi ankom Kl omtrent 8 da det havde holdt op at regne. Vi bleve her meget vel modtagne af den [overstreget: meget] nette Familie der beboe et [overstreget: net] |smukt| Huus ved Enden af Byen, og jeg besaae Byen og dens Kirker hvoraf her er 3 den største St Catarina, St Hans og St Olai de 2 sidste uden Taarne. Hjørring er i det Heele taget en ret net lille Bye der i Tiden vil komme til at •36 recto• ligne Christiansfeldt, da der bliver plantet Træer langs Gaderne og der endog er et lille Springvand i Midten af Byen. Der findes næsten paa hvert Huus et Par Storkereder og overalt ser man dem flyve om.

  1. Christian Julius Smith.

  2. Waldemar Nicolai Ulstrup.

  3. Anna Margrethe Sophie Sünckenberg, f. Ulstrup.

  4. Peter Vilhelm Sünckenberg.

  5. Ferdinand Christian Rørbye, Rørbyes bror.

Fakta

PDF
12. jul. 1830
Dagbog A, side 35 verso – 36 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º

Georg Nygaard: "Maleren Martinus Rørbyes Rejsedagbog 1830", København 1930, s. 57