Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

15. aug. 1840

15de Løverdag.
Det meste af Dagen forholt jeg mig i Rolighed, jeg gik om Formiddagen lidt ned i en ualmindelig god Caffe som her er, der fra et Vindue har man en herlig Udsigt over Landet til Havet, og man kan herfra see alle de antiqe Templer der ligge neden for Byen paa smaae Høie. Mod Aften spadserede jeg med Ciceronen noget omkring i Byen. I Hovedkirken er en antique Sarcofag og en meget godt Malerie Madona med Barnet af Guido Reni. Jeg besøgte ogsaa en herværende Maler Politi, der har en ret net Samling af antique Vaser, hans egen Kunst har ikke stort at betyde. Kongen af Beieren har gjort ham i Consul og som jeg hørte er han ogsaa Medlem af vort oldnordiske Selskab; men det at man havde forlangt Betaling af ham behagede ham aldeles ikke, da han rigtigt sagde ikke at have forlangt den Ære.

  1. Guido Reni.

  2. Raffaello Politi.

  3. Ludwig I.

Fakta

PDF
15. aug. 1840
Dagbog C, side 95

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33

Raffaello Politi
Guido Reni