16. aug. 1840

16de Søndag
Tidlig om Morgenen gik jeg med Ciceronen en for mig næsten nødvendig gammel og sær Patron ned til Templerne; men fik i Løbet af Dagen kun lidet tegnet, da Tiden gik hen med at gaae omkring for at see Alt. Juno Lucina’s og Concordia’s Templerne ere de best conserverede og mest maleriske, Hercules, Jupiter Olympius og Casor og Pollux Templerne ligge for det meste helt nede, af det siste staar dog 3 Søiler med Arkitrav i god Behold. Jupiter Olympius er især mærkelig ved den uhyre Størrelse Colonnerne maae have haft, i enhver af Canelyrerne kan næsten staae en fuldvoxen Mand. Paa smukke Detallier er her imidlertid ikke at tænke, da den Steen man har betjent sig af er alt for skjør og porøs, den har meget tilfældes med Travertin, og mærkeligt er det derfor, at Farver endnu paa flere Steder har conserveret sig, saa at der ingen Tvivl kan være om at de engang har været malede. Da det var alt for langt for mig til om Middagen at vende tilbage til Byen, tilbragte jeg den varme Tid i Custodens Huus, hvor jeg nød mit tarvelige Maaltid, og først mod Aften vente jeg tilbage til mit yderst smudsige Værelse, hvor man opvartede mig med et saare slet Maaltid. Jeg er saaledes langtfra tilfreds her, og dette gjør at jeg vist afkorter mit Ophold her mere end jeg kunne have ønsket, og aldrig har jeg betalt Smuds saa dyrt som her. Det Eneste der her i Byen er nogenlunde godt er en Kaffe hvor man næsten kan have det samme som i Palermo. Skade at man ikke kan opholde sig med Fornøielse paa et Sted hvor der er saa meget at gjøre for en Kunstner.