31. jul. 1830

Den 31te
Om Morgenen tidlig begave vi os igjen ud og kom ad Veien der paa dette Stykke er meget bakket til Klev Stuen paa Høiden af Krok Skoven hvor vi stege ud, for at see de Pungter [overstreget: der] paa Siden af [overstreget: Veien] Kleven hvorfra man kan oversee det heele underliggende Ringerige med sine Søer og Skove. Dette Syn hvorom man ikke vel kan gjøre sig noget Begreb, forekom mig især fra Aasen paa venstre Side Kleven som det høiest og mest fremspringende Pungt at være noget ganske overordentligt og ikke istand til at beskrive det vil jeg blodt søge at beholde Indtrykket deraf. •50 verso• Ved Nedstigningen gjennem Kleven ad den stenede Vei kan man overalt ikke unlade at beundre de deilige Klippevægge paa begge Sider der næsten overalt ere smugt bevoxede med forskiellige Sorter Træer og Buske. Det høitidelige ved det Heele bliver forøget ved den rislende Bæk der snor sig lang ad Veien under Klippen og tilsist styrter ned i Dybden. Veien man paserer er overalt meget steil og Hestene er undertiden nødte til næsten at sætte dem paa Bagdeelen og lade dem glide blodt for at kune holde Vognen; det er overhovedet en sand Fornøielse at see med hvilken Betænksomhed disse Dyr gebærde dem og aldrig ere i Stand til at gjøre et feil Trin. Dog den Entusiasme hvormed man begynder Veien ned ad tager efterhaanden af og allerede paa Halvveien ønsker man sig igjen paa glat Vei for at kunne kjøre da man allerede der er ganske udmattet af den bestandige Nedadstigen der næsten trætter mere en at stige op. •51 recto• Vi ankom endelig til Sundvolden et Skydsskifte der ligger under Kleven hvor vi for at stansede dells for at bytte Heste delles for at spiise noget da vi alle var meget hungrige og tørstige. Selskabet og især Holger fandt sig ikke fornøiede her og Stedet skal over Hovedet ikke være bekjendt som godt. Herfra kjørte over den kunstige Dæmning og Broe der adskiller Tyrin Fiorden fra Steinsfiorden og kom ind paa det frugtbare Ringerige der ikke har store Bierge, ad den smukke Vei paserede vi forbi Gaarden Steen der ligger paa høire Side paa en Høi og hvor man endnu kan see Ruiner af et gl. Capel, og kom derpaa til det i Historien saa bekjente Norder Houg hvor vi da C. havde Bekjendtskab til Præsten Støren en gl giæstfrie Mand, stege af og besaae den saakaldede Svenske Stue, hvor endnu Kuglerne sidde i Væggen og hvor man, til endydermere Erindring seer Pauelsens Anna Colbiørensen blandt Svenskerne hænge paa Væggen. Den Reisende maae dog ikke •51 verso• indbilde sig at alle de Huller han seer i Væggene ere af de Norskes Kugler da nogle forekommer vel store og muligen ere fremkomne ved Boring. Efter at have seet Stuen besaae vi Kirken hvor der er et smukt Portrait af Præsten Ramus og især af Anna Colbiørnsen, man kan ved at betragte dette Hoved vel begribe at hun har været i stand til en saadan Daad da hendes Ansigt med Skiønhed forbinder Klogskab og Bestemthed. |Der findes paa Kirkedøren endnu de gamle Alenmaal og et andet lidet Maal fastnaglede til Almuens Efterretning| Vi kjørte derpaa til Hønefossen, besaae den med dens herlige Broe og spiiste paa den saakaldte Riddergaard hvor Tiden forløb ret behagelig ved Spøg med en lille Bjørn man her havde lænket og der allerede var meget glubsk, hvilket han især beviiste ved at angribe en Dreng der kom ham noet for nær. Man fandt overhovedet meget Behag ved dette Spøg og en heel Deel Reisende forsamlede sig bestanding omkring •52 recto• ham for om mulig at ægge ham op og have Løier. Fra Fossen kjørte vi tilbage til Norderhaug i det same Trav eller som man kalte det russiske som vi havde kjørt i den heele Dag og [overstreget: Le] ankom der med heele Lemmer Kl 9 hvor jeg da tog Afsked med Selskabet og besteg en Baad Præsten havde været saa god at forskaffe mig og lod mig i den roe over Beina Elv og Thyri Fjorden til Viger Sund i Modum. Den største Deel af Veien laae jeg udstragt sovende bag i Baaden; da det var koldt mørkt og blæste temmelig stærkt var først Veien behagelig da Maanen kom frem og siden Solen begyndte at bryde Natten og jeg saaledes kunne see de smukke Bredder af Fjorden. Kl 3 ankom jeg til Færgegaarden og gik der strax til Hvile i en smudset Seng da der ikke fandtes nogen bedre, og jeg ikke vel kunne undvære den.