Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

30. jul. 1830

Den 30te July
Om Formiddagen var jeg beskjæftiget med at besøge Malerne Capitain Munck og Flintoe, den første en godmodig aldrende Mand men uden Talent, den anden en ung Mand med et ikke behageligt Ansigt. Hans Arbeider mest i Landskabsfaget behagede mig mere; han viiste mig en Deel Tegninger fra forskjellige Egne i Norge hvoraf mange vare meget godt optagne og en Deel smugt udførte i Guasch og Aquarel. Han maler dog ogsaa i Olie – han[s] Portraiter ere mindre heldige. Hos Flintoe saavel som hos Capitain Brock [overstreget: fik] hvis Bekjendtskab jeg ogsaa i Dag gjorde fik jeg gode Oplysninger om Tellemarken og den Route jeg ønskede at følge, han havde ogsaa den Godhed at udpege mig enkelte Steder og Mænd, jeg der kunne betjene mig af som paalidelige. Om Eftermiddagen reiste jeg fra Byen omtrent Kl 8, efter den første |Bestemmelse| i Selskab med Berent og Johan og Holger Collett samt en cand juris Munck [overstreget: og]. Paa Veien [overstreget: forbie] |ved| Bærum Jernværk •49 verso• stege vi ud for at besee Værket; da det netop var i fuld Gang. Det var allerede fuldkommen mørkt og Ilden der bestandig brænder ud af Masovnen tog sig her ypperlig ud, ikke mindre imponerende er Blæseværket med sine uhyre Bælge, der igjennem Rør leder Vinden ind i Masovnen og i det næsten fuldkomne Mørke der omgiver den frembringer ved Aabningen en Soel der næsten ikke taaler at beskues formedelst sin uhyre Glands. Ved at see dem slaae ud det vil sige, at aabne Ovnen ved et Hul og derved kunne komme til det smeltende Metal, kan man gjøre sig et fuldkomment Begreb om et lille Helvede, ved at see de mørke og vildt udseende Skikkelser nærme sig den gloende Masse og ved Hjælp af Jerenskov[l]e øse Malmen omkring i Formerne. Den Hede der ved en saadan Støbning her findes er næsten utaalelig dog forekommer det Arbeiderne som intet, da man, naar ikke deres •50 recto• Tour er for Haanden overalt ser dem at ligge sovende ved Siden af det gløende Slag og oppe paa Masoven omkring Aabningen. Vi tilbragte her omtrent ½ Time meget morsomt og fortsatte da Veien ad Ringeriget; Natten tilbragte vi i Jonserud Skydsskifte hvor vi traf Capitain Brock der ligeledes laae paa en Reise.

  1. Jacob Munch.

  2. Johannes Flintoe.

  3. Theodor Christian Broch.

  4. Bernt Anker Collett.

  5. Johan Collett.

  6. Holger Gustav Collett.

  7. Uidentificeret.

Fakta

PDF
30. jul. 1830
Dagbog A, side 49 recto – 50 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º

Georg Nygaard: "Maleren Martinus Rørbyes Rejsedagbog 1830", København 1930, s. 68