Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

1. maj. 1837

Idag har jeg næsten maattet holde Sengen heele Dagen, mod Aften kunne jeg dog besøge Krohn’s et Øjeblik, hans Raad paa nogle Dage at tage til Albano tror jeg dog nu at være det rigtigste; thi som jeg nu her hendriver Tiiden er det ikke at tænke paa at jeg kan gjøre mit Malerie færdigt. Naar jeg undtager Krohn’s kan jeg sandelig ikke rose de andre Landsmænd meget for deres Opmærksomhed, omendskjønt de veed jeg er syg, synes det dem dog formeget Brud paa deres almindelige Slendrian, naar de skulle ofre en halv Tiimes Tiid paa at see om de kunne være mig til Tjeneste med noget.

  1. F.C. Krohn og Sophie Susanne Dorothea Krohn, f. Købke.

  2. En tyrkisk notarius opsætter en kontrakt imellem en mand og en kone. Scenen er foran moskeen i Top-Hauka i Constantinopel.

Fakta

PDF
1. maj. 1837
Dagbog B, side 40 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º