15. nov. 1839

15de Fredag.
Var Dagen igaar hæslig, da fik vi tilfulde erstatning for det idag, da vi lige fra Morgen til Aften havde det deiligste Veir. Jeg arbeidede hjemme og endte Conturen til den græske Skoemager. Imedens havde Rose været beskjæftiget i Kjøkkenet og da vi havde spiist, spadseerede vi ud til Villa Pamfili hvor vi tilbragte et Par saare behagelige Tiimer ved den deilige Solnedgang; det hører til Herlighederne i Rom at kunne spadseere i den deilige Hauge og Pinie Skov ved denne Villa og mod Aften at see ud over Campagnen og de deiligt belyste Albanerbjerge. Vi begave os tilbage efter Solens Nedgang, og saae da Acqua Pauli og Udsigten over Rom ved Pietro in Montorio, dog dertil kom vi noget for silde for ret at kunne nyde dette Steds Skjønhed. Maanen var imidlertiid kommen paa Himlen, og vi begave os langsomt paa Tilbageveien, og Rose følte sig tilfreds med den Maade hvorpaa hun havde tilbragt hendes Forældres Bryllupsdag paa. Om Aftenen drak vi ene de Gamles Skaal, der vist ogsaa idag havde tænkt paa os.