Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

18. sep. 1830

Den 18de Septem
Regnen vedvarede ogsaa idag, og det var kun sørgeligt for Christiania Indvaanere da de |havde| ventet i bedre Veier at see Procesionen til Stortingets Slutning, der ved en •95 verso• kongelig Coureer var bleven bestemt til idag. Efter at have aflagt et Besøg hos Groch og Sine gik jeg til Holger Collet der just ret heldig havde leiet Logie paa et Sted hvorfra jeg i all Mag kom til at see det Heele. Her Studiosus Baumann var saa god at tilbyde at forskaffe mig en Billet til Stortingssalen, som jeg imidlertid afslog da der efter min Formening ikke kunde være synderligt at see ved denne Leilighed, og jeg hellere foretrak at see Procesionen. Jeg kan forresten ikke sige at jeg blev synderlig tilfredsstillet ved dette Optog da det i det Heele gik temelig uordentlig til med selve Toget, og de Millitaire der ved denne Leilighed paraderede vare deels for faae til at udfylde de Gader hvorigjennem Toget gik, saa at de af den Aarsag maatte saae vidt fra hinanden, deels kan jeg ikke heller just rose deres Pynt da det næsten forekom mig at heele Jægercorpset vare støvede hvilket vel ikke kunde være Tilfælde i det stærke Regnveir. Borgercorpset der ogsaa ved denne Leilighed var opmarschieret var som Borgere i Almindelighed pleie at være og jeg troer neppe der i Corpset fandtes 2 Par Beenklæder af samme Farve men den heele Linie varierede med |forskiellige Couleurer| grønne Kjoler og Melaniser af blaaliige og graaliige Underklæder, deres Statshauptmand var som den Slags Folk i Almindelighed pleie at være: dygtig tyk, og jeg blev ikke synderlig forundret over hans Fedme •96 recto• da jeg hørte, at det var Bager Bølling, Byens bedste Borger til at bage Hvedebrød. – Jeg var om Middagen hos Sinne og hun var saa god ogaa at undbyde mig til i Morgen hvortil jeg ikke kunde andet end takke da jeg herved undgik de kedsomelig Spiise-Quarterer. Om Sine’s Børn tror jeg allerede ved mit første Ophold her at have anmærket noget om, men i min Fraværelse var hendes ælste Søn, til Moderens store Glæde bleven Student med bedste Caracteer, og hun havde fremdeles det bedste Haab om ham, ikke saa meget lovende synes derimod den Yngre at være og jeg troer i ham fulkommen at see et Siidestykke til hans Fader hvem han ligner paafaldende i Alt, og Drengen har allerede nu det samme ubehagelige Væsen og skumle Udseende. Om Eftermiddagen aflagde jeg et Besøg hos Madame Tomassen og gik siden til mit eensomme Hjem hvor jeg rolig tilbragte Aftenen.

  1. Christian Henrik Grosch.

  2. Sine Essendrop.

  3. Holger Gustav Collett.

  4. Formodentlig Niels Heinrich Gustav Baumann (1808-1884) eller Ludvig Adolph Baumann (1809-1878), sønner af August Christian Baumann (1770-1831), direktør for sølvværket ved Kongsberg.

  5. Jacob Christian Bølling.

  6. Septima Thomssen, f. Charisius.

Fakta

PDF
18. sep. 1830
Dagbog A, side 95 recto – 96 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º

Georg Nygaard: "Maleren Martinus Rørbyes Rejsedagbog 1830", København 1930, s. 119-120 (med udeladelse af 24 linjer)