Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
1. jan. 1841
1ste Fredag.
Rose’s Geburtsdag, som vi paa beste Maade have høitideligholt. Vel saunede vi den kjære Familie fra Hjemmet ikke destomindre havde hun her Selskab nok om Formiddagen. Fogelberg, Oberst Sødermark, Castenskjold, Quarnstrøm, Kuckler Nebelung, Løfler, Hilkjær og Mad Erdelin indfant sig Alle for deels at gratulere hende til Geburtsdagen deels til det nye Aar. Formiddagen gik saaledes muntert hen, Rose havde arangeret Kager, Chocolade etc: Alt dette mindede meget om Hjemmet ved saadanne festlige Leiligheder, ogsaa vor lille Pige lod os idag god Fred og naar hun af og til gjorde Miner til at blive urolig, tog vor gode Værtinde Signora Meccelina der ogsaa idag var vor Gjæst sig af hende, med en Iver, der ikke engang tillod Mad: E at tage Barnet til sig hvilket dog altiid foraarsager hende stor Glæde. Eftermiddagen og Aftenen tilbragte vi ene, kun kom Andersen ud paa Eftermiddagen og holt os Noget med Snak om sin egen kjære Person, det Emne der jo altiid er ham det kjæreste.
Bengt Erland Fogelberg.
Olof Johan Södermark.
Vilhelm Grevencop-Castenschiold.
Carl Gustaf Qvarnström.
Albert Küchler.
Niels Sigfred Nebelong.
Carl Løffler.
Georg Hilker.
Olivia Francisca Eddelien, f. Hjorth.
Meccelina Pocobelli.
H.C. Andersen.