2. jan. 1841

2de Løverdag.
Idag ente jeg Pergolaen i Cappudsiner Klosteret i Sorrent, der er bestemt til Hof Jægermester Zeuthen; gid nu blot at han maae blive tilfreds med dette Arbeide, i Meget kunne det vist nok have været bedre, thi Løvet i Pergolaen var for mig der aldrig før har gjort Noget saa stort i den Gener visselig ingen let Opgave; det er derfor heller ikke bleven saa let behandlet som det burde. løvrigt har dette Malerie dog ogsaa sine ret gode Sider, saaledes tror jeg f Ex: at der er ganske godt Solskin deri. Om Eftermid: besøgte Erdelin og hans Kone Rose, han lod til at være skamfuld over ikke igaar at have været saa høflig at komme at gratulere hende og søgte derfor nu at gjøre det godt igjen. Hans Undskyldning lød mig imidlertiid latterlig, da den tillige stærkt havde Anstrøg af Forfængelighed, han sagde nemlig at han ikke havde kunnet komme da ogsaa han havde haft saa mange Gratulantere, som for at lade os vide at vi ikke vare de eneste man viste Opmærksomhed; hans Kone var imidlertiid helle Gaars Formiddag hos os, havde derfor hans Villie været god havde han vel ogsaa fundet et ledigt Øjeblik, dog af ham ventede jeg Intet andet. Mod Aften gjorde jeg en lang Spadsere-Tuur hvortil jeg høiligt trængte, for førstegang siden min Ankomst til Rom var jeg da ogsaa igjen ved Colisseet og paa Forum og da det var en deilig Maanskinsaften morede jeg mig kosteligt ved der at vandre om.