Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

22. nov. 1835

En udmærket deilig Dag paa Acropolis B og jeg vare der ganske ene idag da der ingen Arbeidere var, og vi nu ogsaa endelig have drevet det saa vit at vi er uden Invalidernes kjedelige Paapassen. Jeg malede rask løs paa mit Studie; og tegnede om Eftermiddagen nogle Figurer paa een Tegning af det Indre jeg forgangne Dag gjorde. Solen gik overmaade smukt ned; men Kulden indfandt sig ogsaa strax og jeg løb ned fra dette deilige Sted for at blive varmet ved en Kop The; men Selskabet i Kaffen Bella Italia er ikke for mig som Søndag Aften hos Schiøtts.

  1. Gottlieb Bindesbøll.

  2. En udsigt mellem et par søjler i Parthenon. En græker ryger pibe.

  3. Dvs. hos Rørbyes kommende svigerforældre, Christian Frederik Schiøtt og Charlotte Johanne Schiøtt, f. Schack.

  4. Tegningen, som Rørbye antagelig havde påbegyndt 20. november og afsluttede 28. november, tilhører Ny Carlsbergfondet, deponeret i Antiksamlingen, Nationalmuseet; se Martinus Rørbye 1803-1848, udst.kat. Thorvaldsens Museum 1981, nr. 104.

Fakta

PDF
22. nov. 1835
Dagbog B, side 101 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º

Ida Haugsted: Dream and reality. Danish antiquaries, architects and artists in Greece, London 1996, s. 368