Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
16. jul. 1836
Vil Heeden blive ved at virke saa afskyligt paa mig troer jeg neppe at jeg at jeg slipper uden Feber, det er alt med Nød at jeg kan bestille noget og enkelte af mine gamle Svagheder have indfunden sig igjen, og dog skal Varmen endnu ikke være gaaet over 27 Grader; men det er stærk Schirokko. Om Eftermid. drev jeg lidt hen til Kückler for at bytte Bøger, og vi gik da siden en lille Tuur. Om Aftenen gik jeg med Krohn’s i Orvietto Kneipen, han er stærk i at kjende alle disse Steder. Prindsessen er idag reist med heele sit Slæng til Neapel, hun var bleven vred.
Albert Küchler.
F.C. Krohn og Sophie Susanne Dorothea Krohn, f. Købke.
Charlotte Frederikke.