Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
6. jan. 1841
6te Onsdag.
La Befana. Jeg begynte idag at male paa mit Malerie fra Procida og omenskjønt Veiret var yderligt slet og mørkt gik dog Arbeidet godt fra Haanden, det at jeg under Arbeidet kan tale med Nebelung bidrager ogsaa til at adsprede og Sindet bliver derved lettere og da maler man jo ogsaa best; han undrer sig over min Hurtighed ved Arbeidet, dog det er nu ogsaa først i de siste Dage at det er gaaet nogenlunde thi da jeg malede paa Pergolaen gik det langsomt nok, som en Følge af at jeg derved var mere ubestemt. Om Eftermiddagen var Veiret saa slet at jeg slet ikke kunne gaae ud.
Loggia fra Procida.
Niels Sigfred Nebelong.
Det nyligt afsluttede Pergolaen i kapucinerklosteret i Sorrento. Munke spille kegler.