7. jan. 1841

7de Torsdag.
For saavit det mørke Veir tillod det, gik ogsaa Arbeidet idag taaleligt. Om Eftermiddagen gik jeg med vore 2 Lamper som jeg igjen havde pakket op af Kufferten hvor de havde været indpakket for at transporteres hjem, til den Ottonaro hvor jeg havde kjøbt John’s Lampe, jeg ville nu have vore oppudsede hos ham da jeg viste at han var en dygtig Mand. Dog min Gang var helt forgiæves thi da jeg kom til Hjørnet af Via Coronaro hvor han boede bar man just et Liig forbi mig, og da jeg kom til hans Dør saae jeg den lukket og erfarede nu at det netop var ham man nu havde baaret bort; jeg gik derfor ind i en Caffe der i Nærheden og bad Folkene om at oppevare mine Lamper et Par Dages Tiid indtil hans Minister igjen fik Boutiquen aaben for hans Enke, da vil jeg igjen probere min Lykke der, vis da ogsaa ikke han netop skulle døe. Derfra gik jeg at spadsere, jeg var i Ripetta for at see Tiberen der var traat ud af sit Leie som en Følge af de senere Dages stærke Regn, den stod i Ripetta helt oppe i Gaden; ogsaa Pantheon staar i disse Dage under Vand. Vor lille Pige har idag for første Gang faaet Mad, jeg synes alt at spore Virkningerne deraf idet den er bleven noget roligere, til min store Glæde.