Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
25. jun. 1837
Den gamle Kock og Reinhart besøgte jeg idag, formodentlig for siste Gang: Skade at man ikke hjemme har et Par saadanne Mænd; i tidligere Tiider maae de især have kunnet være som god Modvægt mod den indskrænkede og eensiidige Anskuelse af Kunsten der hersker hjemme. Kommer Kock til at tale om hvad han kalder Krak i Kunsten, er han paa engang ganske i Fyr og Flamme; dog hvad Manden siiger er godt, fremsætter han det end lidt snurrigt. Reinhart var dog maaske den kraftigere Mand mod vore Kunstresensente, ha[n]s Bog med Kunstskriverie i Tyskland, som jeg nylig har læst viiser at Manden kan føre Pennen, kun er han maaske for diærv i sine Udtryk.
Joseph Anton Koch.
Johann Christian Reinhart.
Krach, dvs. ballade, spektakel.
Joseph Anton Kochs Moderne Kunstchronik, udgivet i Karlsruhe 1834. Rørbye havde modtaget et eksemplar 23. maj.