24. jun. 1837

† En besynderlig Drøm har igjen i Nat foruroliget mig: ofte har denne indfunden sig paa min Reise her i Italien: min Ungdoms Kjærlighed til Louise S...... staar mig saa tydelig for Sjælen, jeg føler mig saa lykkelig; men Lykken er som ved en Troldom pludselig forvandlet til Ulykke, og jeg vaagner som oftest i den skrækkeligste Stemning. Og dog elsker jeg min gode Rose saa høit, og tænker [overstreget: blot] vaagnede blot paa hendes Lykke. Det var idag den gode Søster Athalia’s Geburtsdag, baade hun og den kjærlige Fader’s; begge tabte for mig; jeg har maattet græde ved den smertelige Tanke; mit Ønske var levende at være hos dem, dog min Tiime var ikke endnu; jeg har ikke kjæmpet min Livsbane tilende. Jeg gik om Morgenen til St Giovani in Laterano hvor der var stor Fest, glædede mig ved at betragte Folket der i Andagt knælede i Kirken. Alt havde et saa festligt og oplivende Anstrøg. Siden besøgte jeg Kirken St: Martino saa der Landskaberne paa Vægene af Pussain, og den nu over 1600 Aar gl underjordiske Kirke etc: men min Sjæl var syg, Alt idag mindede mig for meget om Døden.