9. dec. 1840

9de Onsdag.
Det samme Væsen med Barnet som igaar maaske endnu stærkere, da Rose idag saagar græd, da Barnet slet ikke ville tage; jeg er ofte færdig at tabe Tolmodigheden over Alt dette; muligen seer vi endnu en ulykkelig Ende; dog dertil er efter min Anskuelse endnu ingen Tegn; Barnet dier hos Signora Nanna og tager om Natten Eselsmælken til sig med stor Graadighed, ogsaa er hendes Skrige-Stønnen mindre end en Sygs, det maae jeg, især om Natten sande. At jeg under disse Omstændigheder kun faar lidt arbeidet følger af sig selv.