30. aug. 1837

Vi forlode Stertsingen om Morgenen i et hæsligt Veir; Bjergene vare overalt bedækkede med Taage og Regnen styrtede ned, langsomt trak de stærke Heste Vognen over Brenneren; Overgangs Punktet fra Syden til Norden var mig ikke synderlig smilende, jeg gruede for hvad der forestod mig i Fremtiden og tænkte med Veemod paa Italien’s Skjønhed jeg nu havde sagt Farvel. Vi kom om Aftenen til Inspruk og da Veiret var bleven bedre, blev Houmeuret det ogsaa. Maximilians Gravmonument med de skjønne Brontze Statuer i Kirken St: Franseco maae man i Inspruk see, mig intereserede de i høi Grad ved deres Originalitet.