18. maj. 1837

Den overmaade smukke Dag benyttede jeg med at spadsere ud til St: Lorentzo, og ved samme Leilighed besaae jeg den nye Kirkegaard der, men hvilken Forskjel paa en smuk protestantisk Begravelses Plads og denne. En knapt Plads indesluttet af en Muur og overalt undermineret med store Hvælvinger, derned styrtes de Døde i Flæng igjennem et af de mange smaae Huller. Intet Minde viser de overlevende hvor deres Slægtninge og Venner hviile, det Heele er et græsseligt fælles Forraadnelses Sted. Man forlader ikke dette Sted med den blide Veemod ved Tanken om Døden; men skynder sig bort med Rædsel derfor.