17. maj. 1837

Hvad foretoge de kjære i Hjemmet dem? er et Spørgsmaal der vel ti gange idag har indsneget sig; man haaber dog altiid at een, om end fraværende dog erindres, det er dog altiid en trøstende Tanke at nogen har nogen Godhed for en, gruelig ville Tanken være at være ligegyldig for Alle. Næste 17 Mai er jeg formodentlig igjen iblant de gode Mennesker er for saa vit lykkelig, men da frygter jeg stærkt at ville føle Saunet af det kjære Syden og Rom med alle dens Saun. En smuk Eftermiddag tillod mig at gjøre en Spadseretuur omkring i Byen, og hvor glæder man sig ikke, naar man seer den milde Luft ligesom at bringe nyt Liv i alt. Rom er selv inden sine Mure usigelig riig paa Skjønheder. Aftenen tilbragte jeg med de Danske i Osteriet Siencola.