Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
10. maj. 1836
Om Formiddagen skrev jeg til Etatsraad Kock, da det blæste en Storm ude der nu ikke tillod at spadsere omkring. En af vort Bordselskab nede i Hotellet førte os tilligemed et Par her logerende Cefaloniere til en Grev Romano, og siden til en Præst her i Byen, der begge som man sagde havde prægtige Malerier; men jeg blev narret næsten Alt var reent slet; men Præsten troede at Alt var ypperligt og glad var jeg, da jeg igjen var ude af Døren. Med Sig: Leopold Pons fra Cefalonia morer det mig mere at tale, det er en munter Original, hans Raserie for gl: Mynter er høist komisk.
Fakta
PDF10. maj. 1836
Dagbog B, side 45 recto
Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º
Ida Haugsted: Dream and reality. Danish antiquaries, architects and artists in Greece, London 1996, s. 376
Brevet til Jørgen Hansen Koch er nr. 72 på Rørbyes liste over afsendte breve 1834-37.
Uidentificeret, jvf. Romano.
Uidentificeret, jvf. Leopold Pons.