Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
21. dec. 1835
Vi flyttede strax om Morgenen fra Hotellet, hvor vi havde været de første Gjæster da det for førstegang var aabnet igaar, og Alt endnu nyt og godt. Hos Sig: Carlo lader det til at jeg vil blive tilfreds, der er fleere Fruentimer i Huuset der holde Alt meget propert, næsten til Overdrivelse. Det har besynderlig nok idag viist sig at vores Vært netop er den Mand, som jeg igaar Morges afslog at følge, da han tilbød os Værelser; og fordi netop den samme Mand var mig recomanderet. Veiret har idag været saa slet, at jeg endogsaa med Møie kunne gaae omkring for Snavs i Gaderne af Regnen.