20. dec. 1835

Kl er 5 om Morgenen, og jeg skrev de foregaaende Linnier ved Lyset af den lille Lampe i Kahytten; det var mig umulig at sove længere, jeg er fuld af Forventning efter Dagens Frembrud; Skibet ligger for Anker liige udenfor Seraillet. Dagen viiste mig endelig Constantinopel i heele sin Pragt; den fortjener sit store Navn. Det heele var mig som en nye Verden, utrolig fantastig. Vi iilede med at komme i Land og efter at have løbet om Logie fandt vi endelig et provisorisk. Den danske Dragoman Romani hjalp os siden at finde et bedre. Jeg spadserede om i Pera og Galata heele Dagen og da det var bleven mørk tog vi vor Tilflugt til en Lygte.