27. jul. 1841

27de Tirsdag.
Kl 9 om Morgenen kom den bestilte Vogn, og vore Sager bleve da for siste gang paa denne Reise, pakkede op, ogsaa Kurven fra Kjøbmand Wieck med vor stadselige Lampe og det blaae Vandtøi blev der dragen tilbørlig Omhue for at placere vel. Da nu en kjærlig Afsked var tagen med den nette gamle Værtinde, Enken Lahtz og hendes Datter rullede vi afsted ud af Lübecks hyggelige Gader; dog vi maatte endnu engang gjøre holt, da Rose itide opdagede at vor gamle romerske Skammel var glemt i Værtshuuset, og da vi alt havde slæbt dette Inventarie saalænge med vilde vi ikke her opgive den, da den hjemme kunne tjene til at give Familien et godt Begreb om vort romerske Indboe. Da nu altsaa bemelte kostbare Skamel var bragt os af et tjenstfærdigt Menneske kjørte vi raskt ud af Byen af den herlige og smukke Vei til Travemünde. Et Sted komer man paa en Færge over Traven, og Stedet er langtfra at være umalerisk; fladt er imidlertiid alt heromkring; men Vandet og Skovene i Omegnen gjør Landskabet ret interesant. Kl 12 kom vi til det venlige lille Travemünde; vi lode strax vort Tøi bringe ombord i Dampskibet Frederick den 6te, der laae ved Quaien, og nu vare vi alt som i Danmark idet Skibets heele Besætning talte Sproget, og vare os bekjente fra tidligere Tiid. Rose var saare tilfreds, hun havde i Opvarterinden i Damekahytten funden et vakkert og paalideligt Fruentimer til hvem hun kunne betroe Athalia imedens vi spadserede lidt om i Byen og besaae de spadserende Badegjæster der. Vi spiiste til Middag og drak Kaffe i Travemünde og tilbragte iøvrigt nogle Tiimer ret behageligt der, da Veiret imod all Sædvane idag var godt. Kl 6 om Eftermiddagen lettede Dampskibet. Rose begav sig med Athalia strax til Roe, for ikke at udsætte sig for Søesyge, og da Søen var rolig gik hun ogsaa dennegang frie. Iblant vore Medreisende maae jeg blodt bemærke Præsten Thun og hans Familie fra Christianshavn. De Øvrige bleve mig alle ubekjente med Undtagelse af den yngre Jøde Bing, der nu som altiid forekom mig en høist ædel Person. Her Mads Wilumsen er •95• endnu fremdeles Restaurateur ombord, og beværter Passagererne paa en saare simpel Maade; Noget der i høi Grad er paafaldende naar man kommer fra Udlandet, hvor Beværtningen ombord i Dampskibene er lige saa god og elegant, som i de gode Hoteler i Byerne. Opvarterne ere ogsaa der høist pyntede og galante Herrer, imedens her ere simple, dog vakkre Matroser, men i Klæder høist maadeligt udstyrede. De passe ganske til Dampskibet der i net Indretning er bleven langt tilbage for hvad man nu omstunder kan vente, ja hvad man efter de Priiser man betaler kan gjøre Fordring paa. 1ste Plads paa Fredrick den 6te er nu ikke engang saa god som 2den paa Dampskibe uden for Fædrelandet. Alt er her smudsigt og slet vedligeholt, imedens man i Udlandet paa Dampskibene finder den høieste Elegantz.