Martinus Rørbyes rejsedagbøger
25. May. 1835
Afleveret mit Brev til Rose og siden hos vores Consul. Om Formid: saae jeg fleere Værelser i Musseet. Det er en Skat af gl: Sager der ikke lader sig betale; de moderne Malerier har ikke meget at betyde. Om Eftermid: spadseret i Villa Reale langs Stranden; men maatte gaae hjem da jeg ikke var rask; dog gik jeg med de andre om Aftenen i Theatret St: Carlo det største der existerer i Europa, det er med 6 Rader Loger ret smukt; Decoratio: daarlige.
Antagelig vicekonsul Leonardo Hofmeister, der synes at have ageret stedfortræder for generalkonsul, Wilhelm Heigelin.
Brevet er nr. 41 på Rørbyes liste over afsendte breve 1834-37, men er ikke bevaret.