Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

3. Oct. 1836

Strax idag Morges blev der sent Bud til Doctoren som da ogsaa kom og foreskrev nogle Piller til at standse Feberen; men de ere her nogle besynderlige Folk idet de slet ikke synes at bryde dem om Diæten og næsten tillade de at spiise Alt; men jeg har nu begynt med min Riissuppe hvoraf de gjør store Øjne. Det meste af Dagen maatte jeg dog blive i Sengen og først ud paa Eftermid. stod jeg op for at ende et Brev til Moder, som jeg i Søndags havde skreven.

  1. Brevet er nr. 85 på Rørbyes liste over afsendte breve 1834-37.

Fakta

PDF
3. Oct. 1836
Dagbog B, side 86 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º