Martinus Rørbyes rejsedagbøger
11. Jul. 1841
11te Søndag.
Om Morgenen Kl 6½ afreiste vi igjen fra Cölen med et andet Dampskib og kom efter nogle Tiimers Forløb om Formiddagen til Düsseldorf, og vel var det at denne Tuur kun varede saa kort; thi Athalia var idag saare gnaven og mod Sædvane skrigvuren. Reiseselskabet var ogsaa mindre interesant og bestod mest af pyntede Folk fra Cölen der benyttede den hurtige Befordring for at gjøre et kort Besøg i D: og da om Eftermiddagen eller imorgen strax at vende tilbage: Saadanne Reisende passe i alt kun lidet med dem der ere paa en stor Reise, og altsaa ikke kan være saa oprømte, mindre saa pyntede. Veiret var idag yderst slet, det regnede næsten uophørligt, ofte endogsaa saare stærkt, at være paa Dækket var derfor umuligt, og hvad Natur Skjønhederne angaar var •78• isaahenseende heler intet tabt for Nogen, da Alt Saadant ved Rhinen ophører ved Cölen; at altsaa nu Alle Passaserer vare sammentrængte i Cahytten var kun til liden Glæde for Rose med det urolige Barn, som hun kun slet kunne stille tilfreds i saa mange Mænds Nærværelse; hun kom endelig ind i et lille Siide Værelse og saaledes gik det meget bedre. En stor Feil er det unægteligt ved Dampbaadene paa Rhinen, at de ikke have særskilte Cahytter for Damerne. At vi altsaa vare veltilfredse da vi ankom til Düsseldorf behøver jeg vel neppe her at nedskrive; Regnen var ophørt noget og vi kom da temelig vel til Huuse i Hotelet zum drei Reichskronen; hvor vi fik et godt Værelse og om Middagen blev beværtet paa det herligste; Noget der formodentlig imorgen vil gaae ud over min Pung. Naar Regnen af og til ophørte gik jeg ud at besee mig i Byen; dog den havde idag kun et saare melankolsk Anstrøg, da de fleste Boutiquer vare lukkede, man saae ingen Handel og Vandel, kun pyntede Folk og tomme Gader, og af ingen af Deelene er jeg stor Ynder. Düsseldorf behager mig i det Heele ikke, den har intet af det gemüthlige som man ellers saa ofte finder ved tyske Byer, ogsaa synes den mig ved sine store og lige Gader saare stiv og ved sin Reenlighed og Lyshed næsten kjedsomelig.