Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

10. May. 1836

Om Formiddagen skrev jeg til Etatsraad Kock, da det blæste en Storm ude der nu ikke tillod at spadsere omkring. En af vort Bordselskab nede i Hotellet førte os tilligemed et Par her logerende Cefaloniere til en Grev Romano, og siden til en Præst her i Byen, der begge som man sagde havde prægtige Malerier; men jeg blev narret næsten Alt var reent slet; men Præsten troede at Alt var ypperligt og glad var jeg, da jeg igjen var ude af Døren. Med Sig: Leopold Pons fra Cefalonia morer det mig mere at tale, det er en munter Original, hans Raserie for gl: Mynter er høist komisk.

  1. Brevet til Jørgen Hansen Koch er nr. 72 på Rørbyes liste over afsendte breve 1834-37.

  2. Uidentificeret, jvf. Romano.

  3. Uidentificeret, jvf. Leopold Pons.

Fakta

PDF
10. May. 1836
Dagbog B, side 45 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º

Ida Haugsted: Dream and reality. Danish antiquaries, architects and artists in Greece, London 1996, s. 376