Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

1. Jun. 1837

Jeg tog med mit Selskab til Esels over Tuskulum, Castel Gandolfo, Marino, Rocca di Papa og Monte Cavo til Nemi og derfra viidere til Gensano, hvor de Andre støtte til os; men Blomsterfesten som egentlig var Maalet for den heele Tuur var i Aar ikke rigtig, kun enkelte Blomstertæpper saae man, dog nok for at kunne gjøre sig et Begreb om det pragtfulde Syn det afgiver i det heele. Om Aftenen tog jeg tilbage til Rom, jeg havde igjen forkjølet mig, og frygtede naar jeg næste Dag blev samlet med de Andre da at lade mig henrive af deres ugenerte Levemaade og da gjøre ondt værre, saameget mere, som Bestemelsen var at gaae tilbage til Fraskati, og der frister Viinen alt for meget.

Fakta

PDF
1. Jun. 1837
Dagbog B, side 48 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º